Søgemaskineoptimering
Søgemaskineoptimering handler meget enkelt om at blive fundet der, hvor dine kunder leder efter dig.
I daglig tale kaldes det bare SEO (Seach Engine Optimization) og det dækker over at lave indholdet på din hjemmeside, blog eller shop så det kommer så højt som muligt op i søgemaskinernes søgeresultater. Og herhjemme betyder det mere eller mindre at fokus alene skal lægges på Google, da markedsandelen er mere end 94%. (Kilde: StatCounter, December 2021)
Heldigvis rummer WordPress, via nogle af de SEO udvidelser som findes, gode muligheder for at hjælpe dig med at optimere dit indhold, både tekst, billeder og videoindhold. Du kan derfor godt selv arbejde med at optimere dit indhold til Google, men hvis du ikke har prøvet det før, skal du vide at der er en vis indlæringskurve og en hel del forskellige ting, der skal være styr på for at få det ønskede resultat. Og gør du det forkert, kan du risikere at opnå det stik modsatte af hvad der indledningsvis var din intention.
Vi har arbejdet med SEO i mange år, og tilbyder det som en helt naturlig del af vores øvrige portefølje, fordi det at lave en hjemmeside, blog eller shop ikke kun handler om at komme online. Det handler i ligeså høj grad om at blive fundet af dem som leder efter dig og at forblive attraktiv for dem.